November 25, 2014

Køkkenet er fyldt op


Det er nu en uge siden, at jeg kunne flytte ind i mit nye køkken, og alle de mange tomme skuffer og hylder er nu fuldt op til bristepunktet !

Hold da op, hvor er jeg glad for mit nye køkken :-) Det er blevet MEGA MEGET BEDRE end jeg havde forestillet mig ud fra diverse billeder, tegninger, prøve af greb, fliser og bordflader. Det er virkeligt blevet en kæmpe helhed, hvor de 7 m2 køkken virker større, dels forbi overskabene og køle-fryseskabet går helt til loft, og dels forbi alle hvidevarerne er blevet indbygget, så der er kommet helhed i selve køkkenet.

Samtidig betyder alle lysspotene i overskabene samt i den nye emhætte at der kommet en fantastisk arbejdsslys selv på en mørk efterårsaften. Det er bare så godt :-) Jeg mangler at få "overskud" på bankkontoen eller bonus på arbejde inden, at loftslampen bliver udskiftet med to nye lamper.



Alle mine mange glasting og keramik bliver nu udstillet i dette glasskab med glashylder og indbygget lys.

Diverse køkkenredskaber har nu fundet en plads i en ny vægreol, så de ikke optager arbejdsplads på mit køkkenbord.

Desværre er der ikke plads til at udstille alle mine mange metal dåser, så her må jeg udarbejde en turnus ordning, så de på skift kan pynte op i køkkenet.

Flertallet af alle mine kogebøger har ligeledes fundet en plads. Jeg har dog brug for at bruge en skammel eller trappestige, få at kunne få fat i dem.













Den blivende granitbordplade er ligeledes blevet behandlet med anti-plet, så overfladen er lukket af for væsker. Anti-plet-væsken er dodt nok en giftig cocktail, der hverken må indtages eller indåndes eller komme i kontakt med vandmiljø eller hud. Til gengæld er væsken OK til kontakt med fødevarer !!! Det går godt nok henover mit fattevene !!!

Af uklarede ting står der stadig følgende punkter tilbage på listen:
  • Udskiftning af den sorte granitbordplade med en "rigtige" lyse granitbordplade inkl køkkenvask. Den oprindelige bordplade knækkede nemlig under udskæringen.
  • Opsætning af glas på halvvæggen ved kogepladerne.
  • Opsætning af keramikfliser på væggen omkring overskabene. Så her lever jeg med et "råt look".








1 comment:

  1. Hej Karin !

    Farverne kommer for alvor, når keramikflise mosaiken bliver sat op i køkkenet.

    Kirsten

    ReplyDelete

Your comment is my reward :-)
You are more than welcome to write your comment in either English or Danish.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...